Livet byder på mange store og små forandringer, som kan medføre, at man kommer ind i en tilstand af livskrise. Typisk drejer det sig om begivenheder, som enten medfører store ydre forandringer (f.eks. flytning til en ny by, jobskift mv.) eller det drejer sig om begivenheder, som bringer nogle eksistentielle temaer i spil (f.eks. pensionering, at børnene flytter hjemmefra mv.). Måske står man over for et svært valg, som man ikke ved, hvordan man skal træffe, måske er der konflikter i familien eller måske oplever man ”uretfærdighed” fra tilværelsens side (f.eks. at miste sin partner tidligt eller at få konstateret infertilitet).
Uanset hvad det drejer sig om, er det vigtigt at sige, at der ikke er nogen ”nedre grænse” for, hvad der kan udløse en livskrise. Det afgørende at se på er reaktionen hos den enkelte, ikke om den forudgående begivenhed er ”alvorlig nok” til at udløse en livskrise. Hvad der giver en voldsom reaktion hos den ene giver det måske ikke hos den anden. Det psykiske liv er komplekst, og nogle gange er der også tale om en ”ophobning” af belastning, således at det, der kan vurderes som en mindre ting kan give en voldsom reaktion.
I et terapiforløb kan man få perspektiv på situationen og måske begynde at forstå sig selv bedre i kraft af f.eks. en kortlægning af de belastninger, der har været både nu og tidligere.