Skilsmisse

Skilsmisse eller afslutning af et parforhold, hvad stadie det end måtte være på, kan give en livskrise af de helt store, især hvis man ikke ønskede ophør af forholdet og hvis forholdet udgjorde et væsentligt ”anker” i ens liv.

Også ophør af et dysfunktionelt forhold kan give en massiv krise, alene i kraft af de mange forandringer det kan føre med sig, herunder ændrede boligforhold, mindre samvær med børn, tab af forhold til svigerfamilien, venskaber der brydes op osv. Og tag ikke fejl – en skilsmisse kan sagtens give en kæmpe livskrise, også hvis det var dig, der ønskede skilsmissen! I dette tilfælde kan skyldfølelse og selvbebrejdelser fylde meget, især når der er børn involveret, og mange oplever manglende støtte og forståelse fra dem, der er tæt på, hvilket kan føles som et stort svigt. Man kan blive i tvivl, om det alligevel var bedre at gå tilbage til ekspartneren, der pludselig kan føles tryg og tillokkende igen. Eller man kan blive fristet til at kaste sig ud i nye forhold uden at være parat til det, for at undgå følelsen af ensomhed og tomhed – bare for at opdage, at ”nissen flytter med” og de gamle mønstre, der gjorde sig gældende i det tidligere forhold, udspiller sig lige så flot på ny.

Alle disse reaktioner og oplevelser, og sikkert mange flere, kan være svære at stå med alene. Her kan et forløb med samtaleterapi være en god løsning i en periode, da det kan udgøre et rum for fælles refleksion, som måske kan være svært at finde andre steder. En god ven eller anden nærtstående kan eller skal ikke erstattes, men mange giver udtryk for, at det er rart at kunne tale med en udenforstående, som ikke har nogen ”aktier” i sagen eller nogen viden om situationen på forhånd. Det kan give en blik udefra – og måske nogle nye perspektiver.